Foredrag

Fra Uganda til Danmark - et foredrag om et eventyr, der hjælpe

“Spis chokolade og drik kaffe med en god smag i munden”

Fortællingen om Rafiki begynder i forsommeren 2022, hvor vi mødtes for at starte salget af håndlavet kvalitetschokolade fra Uganda. I 2024 begyndte vi også at importere vanilje og andre ting fra Uganda, og i 2025 kom også kaffen til.

Som cafeindehaver og landsdommer var vores udgangspunkter forskellige, og måske netop derfor lykkedes det at starte virksomheden Rafiki.

Rafiki betyder ven på swahili. Via Rafiki har vi allerede fået mange venner i Uganda og Danmark, og vi arbejder på at udvide vennekredsen.

Kakao- og kaffebønnerne købes af småbønder, og chokoladen og kaffen produceres på to små lokale virksomheder i Uganda, hvorefter produkterne sættes til salg i Danmark.

Overskuddet fra salget går tilbage til Uganda, hvor det hjælper sårbare kvinder med små børn, der er flygtet fra Congo og Sydsudan.

Vi vil under foredraget tage jer med på besøg hos chokolade- og kaffebønderne og produktionsvirksomhederne i Uganda, som ledes af henholdsvis en dansker og en nordmand. Der vil også være fortællinger om mødet med de udsatte flygtninge, som får gavn af overskuddet fra salg af chokolade og kaffe.

Samtidig vil der også blive rig lejlighed til at smage på chokoladen, som kan spises med en “god smag i munden.”

Der vil desuden være mulighed for at købe chokolade og kaffe med hjem eller bestille større mængder til virksomheder eller klubben.

For yderligere information og booking kontakt:

Maj Schiøtte Griffiths
maj@rafiki.info
tlf. 26280990

Eller

Stig Glent-Madsen 
stig@rafiki.info
tlf. 60723354