I det vestlige Uganda, ganske tæt på Ækvator, har 125 farmere sluttet sig sammen i et kooperativ, som leverer de kakaobønner, der bliver til Rafiki chokolade. Ved at stå sammen sikrer de bedre priser for deres afgrøder.
Kakao-kooperativet ved Bundibugyo i det vestlige Uganda består af 125 små farmere. De har organiseret sig for at få bedre afsætningsmuligheder og en højere pris for kakaobønnerne. Alle har fået undervisning i, hvordan kakaobønnerne fermenteres og tørres, og det er nu lykkedes at opnå en højere pris for bønnerne. Når kakaobønnerne bruges til Rafiki chokolade, får farmerne 40-45% over markedsprisen.
I kooperativet er strategien, at de skal sælge direkte til chokoladeproducenterne, så det ikke er grådige mellemhandlere, der skummer fløden. Det er også en strategi, at dyrkningen skal være bæredygtig og økologisk.
Da formanden for kooperativet, Bukama Francis, bliver spurgt om, hvorfor kooperativet ikke er certificeret som økologisk, fortæller han, at det er en lang proces, og at de er i gang. Imidlertid har ingen af farmerne nogen sinde brugt sprøjtemidler, og Francis tilføjer med alvorlig mine, at han i øvrigt aldrig har set sprøjtemidler i området.
Månedsløn på 1.000 kr.
Kooperativet har indrettet et kontor, hvor de 125 navne på medlemmerne er skrevet på en seddel, der hænger på væggen. Oven over kontoret er det med stor skrift skrevet på et papskilt, at dette er kooperativets kontor.
Det er ovenikøbet angivet, at det er hovedkontoret. På trods af betydningen er kontoret småt og mørkt. Der er ikke elektricitet i området, og der er derfor heller ikke computere eller andre tekniske hjælpemidler i det dunkle rum.
Medlemmerne af kooperativet fordeler sig med 61 kvinder og 64 mænd, og i gennemsnit forsørger de hver især en hustand på 6 medlemmer. Den typiske størrelse for medlemmernes landstykker er omkring 5.000 kvadratmeter, men enkelte har dog helt op til 3-4 hektarer.
En af farmerne fortæller, at han på gode måneder kan tjene omkring 1.000 kr. Pengene er der hårdt brug for, da han har 5 børn i skole. De skal alle have uniformer, sko og skolebøger – og der skal betales, når de skal til eksamen. Derudover skal familien have mad, tøj, medicin mv.
Kabugho Asiayati, som ses på billedet ovenover, viser kakaobønnerne, der ligger til tørre uden for det lille hus. Hun har et stykke land på 5.000 kvadratmeter. Det er nok til at producere kakao til at forsørge hendes familie.
Høster hver 14. dag
Også Katusabe Oliver er medlem af kooperativet. Hun fortæller grinende, at hun er glad for at være en del af fællesskabet. Hun har 7.500 kvadratmeter fyldt med store kakaoplanter, hvor hun kan høste lidt hver 14. dag. Den løbende høst sikrer, at der hele tiden er lidt indkomst til at betale familiens udgifter.
Kakaoen bliver dyrket økologisk og solgt direkte til chokolademageren Gustav Gønget, der i hovedstaden Kampala producerer Rafikis chokolade. Den sælges i Danmark. Jo mere der sælges, jo flere kan som Kabugho og Katusabe få en høj pris og dyrke kakao under gode forhold.
Mange kakaobønder har aldrig smagt chokolade, selv om det er dem, som leverer råvarerne, men begejstringen er stor og udelt, da bønderne smager den lyse chokolade fra Rafiki.
Kakaobonden Mbabazi Elisabet smager for første gang et stykke lyst Rafiki chokolade.